Tokeniserede betalinger – teknologien og sikkerheden bag digitale tegnebøger
Hvordan modtager man betaling på en sikker måde? Løsningen til sikre betalinger kaldes tokenisering, og den nyeste version, som kortselskaberne står bag, kaldes netværkstokenisering. Vi forklarer, hvad det er, og opvejer fordelene.
Hvad er tokeniserede betalinger?
Vi har allerede skrevet om, at brugen af mobilbetalinger og digitale tegnebøger som Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay er steget. Meget er baseret på den underliggende tekniske løsning, kaldet tokenisering.
Tokeniserede kortbetalinger betyder, at det sekstencifrede nummer på kundens kort erstattes af et token og et kryptogram, når kunden vælger at gemme sine kortoplysninger i sin digitale tegnebog, ved køb online, eller ved kontaktløse betalinger i terminalen.
Forhandleren kommer således aldrig i kontakt med kundens rigtige kortoplysninger, og tokenet kan kun bruges hos og af den specifikke forhandler eller hos os via vores checkout. Sikkerheden er høj og meget anvendelig ved tilbagevendende betalinger, som f.eks. abonnementer.
Der findes mange forskellige tokeniseringsløsninger, hvor specifikke forhandlere eller betalingsudbydere står som ejer. Netværkstokens adskiller sig ved, at de er globale løsninger udstedt af kortselskaber (også kaldet kortnetværk) som f.eks. Mastercard, Visa og AMEX. Dette lægger yderligere et lag af sikkerhed på kortbetalinger, da al håndtering varetages af kortselskabet, og hvert køb er beskyttet af en engangskryptering. Derudover opdateres netværkstokens automatisk med de nye kortoplysninger, når registreringerne udløber.
Således behøver forhandleren ikke at være bekymret for, om han går glip af køb og mister eksisterende kunder på grund af forældede kortoplysninger.
Sådan fungerer netværkstokeniserede betalinger hos os
Fordele ved netværkstokeniserede betalinger
- Øget sikkerhed for både dig som forhandler og for dine kunder, da al håndtering varetages direkte af kortselskabet
- Mindre risiko for at miste kunder, eftersom netværkstokens fortsætter med at fungere, når kortoplysninger ændres
- Kunderne behøver ikke at opdatere deres kortoplysninger alle steder, hvor det udløbne kort gemmes
- I den nærmeste fremtid vil såkaldte ét-kliks-køb, hvor kundens kortoplysninger er forvalgte i checkout, også bruge netværkstokens
Kom i gang med tokeniserede betalinger
Er du interesseret i at komme i gang med tokeniserede betalinger? Du er velkommen til at kontakte os, så fortæller vi dig mere og ser på en løsning, der passer til dig og din virksomhed.